Kunder
Virksomhedstyper
Jeg arbejder med virksomheder i disse brancher
Se hvad kunderne siger
Virksomhedstyper
Selskaber
Jeg arbejder med selskaber, hvor jeg laver alt fra bogføring, til kontrol af bogføring, afstemninger, månedsafstemning, momsangivelser, løn, budgetter, indberetning til Erhvervsstyrelsen, eller klargøring til revision.
Hvis selskabet har fravalgt revision, kan jeg lave regnskabet helt færdigt, og indberette til SKAT og Erhvervsstyrelsen.
Enkeltmandsvirksomheder
Jeg arbejder også med mange virksomheder, der drives som enkeltmandsvirksomheder.
For størstedelen af dem, laver jeg “det hele”. Fra bogføring, moms og løn til regnskab og selvangivelse. Jeg har stor erfaring med, og viden om brug af virksomhedsskatteordningen, der kan give dig ekstra muligheder for at spare / udskyde skat af dit overskud.
Personer
Jeg hjælper mange med at kontrollere og/eller indberette selvangivelser, og at få lavet forskudsopgørelsen rigtig, sådan at de undgår restskat.
Brancher
Mine kunder er i forskellige brancher, f.eks.
- Medie / PR, f.eks. tekstforfattere, grafikere og journalister
- Konsulenter indenfor IT, Kommunikation og ledelse m.v.
- Håndværksvirksomheder
- Handelsvirksomheder
- Servicevirksomheder, f.eks. taxa, behandlere, rengøring, vagtselskaber
- Butikker, også på nettet.
Kunderne siger:
Ulrich Søgaard
”Jeg er glad for at du sagde ja til mig som kunde – jeg har ikke lyst til at samarbejde med andre om bogføringen end dig. Og nu hvor vi er kommet i gang, er det bare rart at opleve og vide at du har styr på alle tal og afregninger i min virksomhed. Tak for et super godt samarbejde – du skal vide at jeg aktivt anbefaler dig til alle jeg kender!”
Catrine Engelgreen, foredragsholder – www.engelgreen.dk
“Anne Mette Kilian har været en stor hjælp for mig i forbindelse med opstart af min virksomhed. Jeg havde mange spørgsmål både fagligt og praktisk og havde svært ved at overskue det med økonomi. Anne Mette har roligt og kompetent forklaret mig det hele i mit tempo og taget professionelt hånd om de ting, jeg ikke selv kunne forstå. Anne Mette er meget hjælpsom og pædagogisk, og jeg kan klart anbefale hende til andre – specielt til dem, der er ved at starte egen virksomhed.”
Peter Bæklund, Ejer og Chief Brain Officer, mikro makro – Livskraft & Lederskab
”Jeg har samarbejdet med Anne Mette Kilian siden 2007 og det er der en grund til. Når jeg blotlægger min økonomi for bedre at kunne styre min indtjening, udgifter m.v. – så er jeg ikke interesseret i hovsa-løsninger. Jeg vil ha’ professionel indsigt, 100% tillid og en venlig sjæl der ikke kun tænker analytisk, men også meneskeligt. Dem er der ikke mange af – men Anne Mette er en af de få.
Lad derfor roligt tvivlen komme dig og din business tilgode – og få Anne Mette ombord. Det kan jeg uden at blinke varmt anbefale.”
Joachim Nygaard, NTG Denmark
“Anne Mette går bogføringen igennem, inden momsen skal afregnes, og sørger for at det bliver indberettet rigtigt og til tiden. Anne Mette er omhyggelig, ansvarsfuld og hun minder mig om frister, der skal overholdes, og giver mig besked hvis der er ting jeg bør gøre anderledes. Hun laver virksomhedens regnskab og min selvangivelse, og har sørget for at bruge en skattemodel, hvor jeg ikke betaler topskat. Anne Mette er altid hurtig og hjælpsom med svar på særligt vanskelige områder, og hun overtager ofte kontakten til SKAT for mig.
Jeg er i det hele taget tryg ved Anne Mette, og jeg kan helt klart anbefale hende.”