2011-satserne for befordringsfradrag og skattefri befordringsgodtgørelse

Skatterådet har fastsat, at fradragssatserne for befordring mellem hjem og arbejde i 2011 øges i forhold til 2010.

Rådet har samtidig besluttet en stigning i statserne for den skattefri befordringsgodtgørelse.

Befordringsfradrag
Kilometersatsen for fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads er fastsat således:

0 – 24 km inklusive: Intet fradrag.
25 – 100 km inklusive: 2,00 kr. pr. km.
Over 100 km: 1,00 kr. pr. km.

Pendlere, der er bosat i særligt udpegede kommuner, kan foretage fradrag for befordring mellem hjem og arbejde med samme fradragssats for kørsel over 100 km, som for kørsel mellem 24 – 100 km. De særligt udpegede udkantskommuner kan ses på Skatteministeriets hjemmeside.

Skattefri befordringsgodtgørelse
Satserne for udbetaling af skattefri godtgørelse til dækning af udgifter ved benyttelse af egen bil til erhvervsmæssig kørsel er fra den 1. januar 2011 fastsat således:

Kørsel til og med 20.000 km årligt: 3,67 kr. pr. km.
Kørsel ud over 20.000 km årligt: 2,00 kr. pr. km.

For benyttelse af egen motorcykel er satsen som for egen bil.

For kørsel til og med 20.000 km er der i forhold til 2010-satsen tale om en forøgelse på 11 øre pr. km, mens satsen for kørsel ud over 20.000 km årligt er øget med 10 øre pr. km.

Godtgørelse for benyttelse af egen cykel, knallert eller 45-knallert er 0,49 kr. pr. km.

SKAT har efter afgørelse ved EU-domstolen ændret praksis vedrørende moms på forplejning ved mødeaktiviteter ude i virksomhederne. Og det betyder, at mange selskaber kan få moms retur helt tilbage fra 1994.

Mange danske virksomheder kan nu se frem til at få millioner tilbage fra SKAT i for meget betalt moms. De danske domstole har på baggrund af en EU-dom således fastslået, at SKAT’s årelange praksis, når det kommer til momsfradrag for bespisning af forretningsforbindelser og ansatte under møder i virksomhederne, har været forkert.

“Det åbner op for, at en lang række danske virksomheder kan få betragtelige momsbeløb tilbage fra staten. Hertil kommer et ikke ubetydeligt rentetillæg som følge af statens fejlagtige tolkning af momsreglerne,” vurderer partner i revisions- og rådgivningsfirmaet KPMG, Benny Hjortkær Hansen.

Ifølge SKAT’s nu ændrede praksis er der således fradrag ved bespisning af ansatte og forretningsforbindelser ved blandt andet følgende mødetyper: Møder med forretningsforbindelser, bestyrelsesmøder, interne møder med fagligt indhold og interne kursusaktiviteter.

Tidligere skulle virksomhederne altså betale moms af forplejningen ved disse møder, men da SKAT nu vurderer, at møderne afholdes i virksomhedens interesse, er de blevet fradragsberettiget.

“Og virksomheder som søger SKAT om tilbagebetaling af moms inden årets udgang, har mulighed for at få moms retur helt tilbage fra 1994, hvis der kan fremlægges tilstrækkelig dokumentation for, at der er blevet betalt for meget. Der er derfor god grund til at gå på jagt efter gamle bilag. De kan nemlig vise sig at være mange penge værd,” siger Benny Hjortkær Hansen.

Kilde: KPMG

Selv om der er længe til jul, er man rundt omkring i virksomhederne mange steder i fuld gang med at planlægge og bestille årets julegaver til medarbejderne.

Gaver fra arbejdsgiver til medarbejder er normalt skattepligtige, og beskattes på samme måde som løn. Efter praksis gælder det dog ikke naturaliegaver i anledning af jul eller nytår, hvis gavens værdi ikke overstiger 700 kr.

Gaver i form af kontanter beskattes altid, og arbejdsgiveren skal indeholde AM-bidrag og A-skat.

Vælger arbejdsgiveren, at årets julegave skal bestå at 3 flasker vin og en æske chokolade, er gaven skattefri for medarbejderen, hvis prisen maksimalt er 700 kr.

Består julegaven af et gavekort, er medarbejderen som udgangspunkt skattepligtig af gavekortets værdi, også selv om værdien maksimalt udgør 700 kr. Men i praksis er det accepteret, at et gavekort kan sidestilles med en naturaliegave, forudsat at gavekortet kun kan anvendes til køb af ting, som arbejdsgiveren på forhånd har udpeget.

Skatterådet og Skatteministeriet har lavet nogle nemmere og mere brugbare regler for tab på debitorer. D.v.s for hvornår tab på debitorer kan trækkes fra i moms og skat.

Tab opdeles i 2 grupper – under og over 3.000,- kr.

Under 3.000,- kr.
Har virksomheden har gennemført egen rykkerprocedure, uden at få betaling, er tabet “konstateret”, og kan derfor trækkes fra.

Over 3.000,- kr.
Er tabet større end 3.000,- kr. kræves der følgende:

• Fordringen skal have været gennem virksomhedens egen rykkerprocedure.
• Fordringen er forsøgt inddrevet hos en uafhængig inkassovirksomhed.
• Inkassovirksomheden har lavet en individuel vurdering, om at der er tale om et tab, og at fordringen overvåges.
• Der skal være lavet en individuel vurdering af debitorens betalingsevne.
• Det forudsættes at fordringen er endelig. (dvs at debitor er enig i at han skylder det / har modtaget varen).
• Der skal være gjort nok, for at inddrive pengene – set i forhold til beløbets størrelse.
• Normalt skal handelsforbindelsen til kunden være afbrudt, men hér kan der være undtagelser.

Praksis omkring salgspris

Forældrelejligheder er den populære betegnelse for lejligheder, som forældre køber og udlejer til deres voksne børn.

Når lejligheden på et tidspunkt sælges, er der rent skattemæssigt tale om salg af en udlejningsejendom. Det betyder, at forældrene skal beskattes af den fortjeneste, der konstateres ved salget.

Parcelhusreglen om skattefrit salg af enfamiliehuse, tofamiliehuse og ejerlejligheder gælder nemlig kun, hvis ejendommen har tjent som bolig for ejeren eller ejerens husstand. I henhold til praksis bliver husstand fortolket snævert til at omfatte ægtefælle og mindreårige børn. Voksne børn, der ikke bor sammen med deres forældre, er ikke en del af husstanden.

Det kan ikke anbefales, at forældrene (eller en af dem) flytter ind i lejligheden i en periode forud for et salg og derefter flytter tilbage til den oprindelige bolig. Praksis viser, at en fortjeneste ved et salg alligevel ender med at blive skattepligtig, idet parcelhusreglens bopælskrav for ejeren ikke anses for opfyldt. I stedet bør lejligheden sælges til barnet til den senest kendte offentlig ejendomsvurdering eller en kontantpris, der ligger inden for 15 % af ejendomsvurderingen. Sælges lejligheden til den offentlige ejendomsvurdering med fradrag af maksimalt 15 %, er det muligt, at forældrene konstaterer et tab ved salget. Dette tab kan imidlertid anvendes til at nedsætte en senere konstateret skattepligtig fortjeneste ved salg af fast ejendom.

Vurderet som udlejet
Man skal dog være opmærksom på, at den gældende praksis om, at det skattemæssigt accepteres at sælge en forældrelejlighed til barnet til en kontantpris, der er 15 % mindre end den offentlige ejendomsvurdering, kun gælder, hvis ejerlejligheden ikke er vurderet som udlejet. Udlejede lejligheder vurderes nemlig betydeligt lavere end frie (ikke-udlejede) lejligheder.

Landsskatteretten har i en netop offentliggjort afgørelse behandlet problematikken om overdragelse af en forældrelejlighed til det barn, der boede i lejligheden. Den offentlige ejendomsvurdering udgjorde 540.000 kr., og lejligheden var vurderet som udlejet. Salgsprisen for lejligheden blev fastsat til 920.000 kr. Prisen var beregnet som den offentlige ejendomsvurdering ganget med to og med fradrag af 15 %. Grunden hertil var, at udlejede lejligheder kun bliver vurderet til ”halv pris”. Landsskatteretten fastslog, at når en ejerlejlighed er vurderet som udlejet, gælder 15-procentsreglen ikke. Konsekvensen heraf var, at prisen for lejligheden skulle fastsættes til markedsværdien, som udgjorde 1,5 mio. kr.
Det betød, at forældrene konstaterede en skattepligtig avance ved overdragelsen til barnet, og barnet havde fået en gave på 580.000 kr., som der skulle betales gaveafgift af.

Anbefaling
En fremgangsmåde som anvendt i sagen for Landsskatteretten kan derfor ikke anbefales. I stedet skal forældrene anmode SKAT om en såkaldt § 4-vurdering – vurdering som fri lejlighed. En sådan ekstraordinær ejendomsvurdering koster cirka 500 kr. Når vurderingen er modtaget, kan lejligheden overdrages til barnet til den nye vurdering med fradrag af maksimalt 15 %.

Når barnet senere sælger lejligheden, vil en fortjeneste være skattefri, forudsat at lejligheden har tjent til bolig for barnet, efter at han/hun er blevet ejer af lejligheden.

Satserne på henholdsvis 15 og 20 kr. kan anvendes i flere situationer

SKAT har nu officielt meddelt, at satserne på henholdsvis 15 kr. og 20 kr. som egenbetaling for frokost også gælder, når arbejdsgiveren køber frokosten ude i byen, og anretter frokostbuffeten i virksomhedens kantine.

Hvor meget skal medarbejderen mindst betale for frokost?
Hvis medarbejderen yder en egenbetaling (betaling med beskattede midler) på minimum 15 kr. for frokost uden drikkevarer og minimum 20 kr., hvis frokosten inkluderer drikkevarer, skal medarbejderen ikke beskattes, og arbejdsgiveren skal derfor heller ikke foretage indberetning til SKAT.

Ved drikkevarer forstås alt andet end almindelig postevand fra hanen.

Betaler medarbejderen mindre end de 15 kr./20 kr. pr. måltid, er medarbejderen skattepligtig af differencen mellem arbejdsgiverens kostpris og det betalte beløb. Dog kan betalingen være mindre, hvis arbejdsgiveren kan godtgøre, at kostprisen er lavere end 15 kr./20 kr.

Medarbejderen kan betale for frokosten eksempelvis på månedsbasis ved, at arbejdsgiveren fratrækker betalingen i løn efter skat. Det accepteres, at arbejdsgiveren eksempelvis fratrækker et beløb opgjort som årets antal arbejdsdage (normalt 220) divideret med 12. Der kan ikke indregnes forventede fraværsdage. Der kan den enkelte måned ske en regulering for faktiske antal fraværsdage.

Hvornår kan satserne anvendes?
Satserne kan anvendes, når arbejdsgiveren har egen kantine.

Satserne kan endvidere anvendes, når arbejdsgiveren køber maden ude i byen, hvis der er tale om et samlet indkøb, hvor maden stilles frem på et tag-selv-bord i virksomhedens kantine. Det er en forudsætning, at arbejdsgiveren løbende indkøber et fast antal måltider/kuverter, som er uafhængigt af antallet af medarbejdere, der aktuelt er til stede eller ønsker frokost den pågældende dag. Det accepteres dog, at der tages højde for ferieperioder og lignende.

Hvornår kan satserne ikke anvendes?
Satserne kan ikke anvendes, hvis arbejdsgiveren køber frokosten ude i byen, og den enkelte medarbejder udfylder individuelle ordresedler på eksempelvis smørrebrød, sandwich eller lignende.

Satserne kan heller ikke anvendes, hvis der indgås aftale med en gourmetrestaurant om, at denne leverer frokost til virksomheden.

Endelig kan satserne ikke anvendes, hvis der er aftalt en bruttotrækordning. Dette gælder, selv om medarbejderen udover en kontantlønsnedgang betaler de anførte 15 kr./20 kr. Det skattepligtige beløb vil da udgøre markedsværdien for frokosten med fradrag af egenbetaling (betaling med beskattede penge).

SKAT har meddelt at de områder der er fokus på i 2010 er:

Personer:

– Beskatning af aktier og investeringsforeningsbeviser mv.
– Lagerbeskattede investeringsforeningsbeviser og hedgefonde
– Finansielle kontrakter
– Fraflytterbeskatning
– Differencer i selvangivelsen
– Skattesvig og socialt bedrageri (sort arbejde)

Virksomheder:

– Personalegoder, fryns mv.
– Lønpakker og skattefri godtgørelse
– Multimediabeskatning
– Elektroniske markedspladser og internetbetalinger
– Webshops
– Udbetalinger fra fondshensættelser i landbruget
– Køb af byggeydelser i udlandet
– Udenlandske virksomheder (arbejdsudleje)
– Transaktioner mellem interesseforbundne parter
– Private aktører – kommunal udlicitering
– Udbetalingskontrol – moms
– Virksomheder med delvis fradragsret på moms
– Alternative behandlere
– Ophør ved tvangsopløsning af selskaber
– Ophør / Afmeldte virksomheder
– Indkomst og rentedifferencer selvstændige erhvervsdrivende
– Ikke registrerede virksomheder
– Skattemæssige afskrivninger
– Revisorforbehold
– Fair play (sort arbejde)
– Negativt privatforbrug
– Købers brug af afregningsbilag
– Udgående indberetningsindsats (tredjemandsindberetning)
– Fonde og foreninger

Indsats vedr. Store selskaber, Told og økonomisk kriminalitet er ikke medtaget her.

Nye retningslinjer fra SKAT

SKAT har udsendt retningslinjer – et såkaldt styresignal (SKM 2010.162) – om, hvornår personalekantineordninger er et skattefrit eller et skattepligtigt personalegode. Er der tale om et skattepligtigt personalegode, skal arbejdsgiveren fra og med 2010 indberette godet til indkomstregistret.

Med styresignalet har SKAT fastlagt den pris, som den enkelte medarbejder mindst skal betale for almindelig gængs kantinemad for ikke at blive beskattet. Priserne er følgende:

Et standardmåltid uden drikkevarer: 15 kr.
Et standardmåltid med drikkevarer: 20 kr.
Ved et standardmåltid forstås eksempelvis 3 stk. smørrebrød. Almindelige varme og lune retter kan også indgå i et standardmåltid. Når mindstebetalingen er opfyldt, skal arbejdsgiveren ikke foretage indberetning til SKAT.

De vejledende satser kan ikke anvendes, hvis:

Der er en væsentlig difference mellem medarbejderens købspris og arbejdsgiverens kostpris.
Der er tale om luksusmad.
Der er aftalt en bruttotrækordning for medarbejderens deltagelse i en kantineordning. Dette gælder, selv om medarbejderen udover en kontantlønsnedgang (bruttotrækordning) betaler de anførte 15 kr. eller 20 kr.
Arbejdsgiveren har købt færdiglavet mad hos tredjemand.
Når de vejledende satser ikke kan anvendes, skal medarbejderen beskattes af måltidets markedspris med fradrag af eventuel egenbetaling (betaling med beskattede penge). Arbejdsgiveren skal indberette godets værdi til SKAT.

Kaffe, te, frugt mv. på arbejdspladsen er fortsat et skattefrit personalegode.

Strenge dokumetationskrav ved godtgørelse til hovedanpartshaver

En hovedanpartshaver var den eneste medarbejder i selskabet, der drev agenturvirksomhed. Selskabet havde i indkomståret 2006 udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse til hovedanpartshaveren på i alt 80.569 kr. for erhvervsmæssig kørsel i egen bil.

SKAT havde anset de udbetalte kørselsgodtgørelser for skattepligtige, idet afregningsbilagene var mangelfulde. På afregningsbilagene var ikke anført hvilke kunder, hovedanpartshaveren besøgte, ligesom den enkelte kundes adresse heller ikke var anført. I flere tilfælde manglede endvidere oplysninger om kørslens erhvervsmæssige formål. Endelig var hovedanpartshaverens navn, adresse og cpr. nummer ikke anført på afregningsbilagene.

Konklusionen vedrørende disse mangler var, at arbejdsgiveren ikke havde ført den fornødne kontrol, hvilket betød, at kørselsgodtgørelserne var skattepligtige.

Byretten udtalte, at der som følge af interessefællesskabet mellem hovedanpartshaveren og selskabet stilles strenge dokumentationskrav ved vurderingen af, om kørselsgodtgørelse opfylder betingelserne for skattefrihed.

Afregningsbilagene opfyldte ikke de gældende krav for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse. Byretten fandt dog, at hovedanpartshaveren for retten havde bevist, at han i et ikke ubetydeligt omfang havde anvendt egen bil til kørsel for selskabet.
Byretten hjemviste sagen til fornyet behandling ved SKAT med henblik på at fastsætte, hvor stor en del af den udbetalte kørselsgodtgørelser der var henholdsvis skattefri og skattepligtig.

Kommentar
Ved udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse skal der udarbejdes et afregningsbilag, som indeholder følgende oplysninger:

– Medarbejderens navn, adresse og cpr.nr.
– Kørslens erhvervsmæssige formål
– Dato for kørslen
– Kørslens geografiske mål med eventuelle delmål
– Antal erhvervsmæssigt kørte kilometer
– De anvendte satser for kørselsgodtgørelse
– Beregning af kørselsgodtgørelsen.

Dette gælder ikke mindst, når det er hovedanpartshaveren, der selv skal kontrollere sit eget afregningsbilag.

Der har tidligere været sager, hvor afregningsbilagene ikke opfyldte de stillede krav, og konsekvensen har været, at samtlige udbetalte godtgørelser var skattepligtige. Byretten var i sagen her ”venlig”, og hjemviste sagen til skønsmæssig fastsættelse af det skattefri og det skattepligtige beløb.