Forskudsopgørelse

Har du også fået en mail fra skat med oplysning om at din forskudsopgørelse er klar ?
Og tænkt: “Åhhh nej… hvad er nu det… ? og hvad skal jeg gøre??”
Så er du helt sikkert ikke alene om at tænke sådan!!

Hvad er det ?

Det du har fået er en mail om at skat nu har lavet din forskudsopgørelse, ud fra de tal de har fra sidste år, og de tal som allerede er indberettet i år.

Hvad skal du gøre ?

Den dårlige nyhed er at det er dit ansvar at kontrollere den – om de tal SKAT er kommet frem til, også er det du forventer for året.

Den gode nyhed er at jeg har et par tip, så du nemt kan kontrollere det. Eller komme frem til et fornuftigt bud.

Sådan gør du:
1. Sammenlign med indkomsten på den sidste årsopgørelse.
2. Tjek at alle indtægter/fradrag på din årsopgørelse, også er med på den nye forskudsopgørelse (hvis de skal være det)
3. overvej om der er sket store ændringer. Væsentlig ændring i løn/overskud, låneomlægning, indbetaling på pension.

Hvis ikke der er sket store ændringer, er det nemt at kontrollere og rette. Hvis du er i tvivl er du selvfølgelig velkommen til at kontakte mig – for spørgsmål, eller hjælp til at rette forskudsopgørelsen.

God fornøjelse.